Nyheder
Torsdag 24/6: SALDI for håndværkere PDF Udskriv Email
Skrevet af Claus Agerskov   
Onsdag, 23. juni 2010 11:33

Torsdag den 24. juni kl. 18:30 til 21:30 i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 3. sal, 2200 København N afholdes arrangementet

Linux og regnskab for håndværkere

hvor den sidste del omkring regnskab omhandler brugen af SALDI i en håndværkervirksomhed.

Hele invitationen ser således ud:

Kom til en aften hvor du vil blive introduceret til drift af en
mindre virksomhed med Linux, hvor nemt, billigt og sikkert det er,
samt hvordan du får lavet fakturering og regnskab nemt og sikkert.

Program

Velkomst
Keld Simonsen, KLID

Hvorfor bruge Linux i en mindre håndværksvirksomhed?
Ebbe B. Petersen, centerleder, Innovationscenter for eBusiness, Teknologisk Institut

Ebbe vil fortælle om hvor let og billigt det er at komme i gang
nu om dage med Linux, for en mindre virksomhed. Der vil både blive
omtalt helt enkle installationer, damt hvordan man kan have en server
stående til de lokale opgaver såsom udskrift på printer og fælles filer,
mens mange andre ting såsom bogførting sker over nettet.
Ebbe vil også omtale økonomi for forskellige løsninger.

SALDI - for håndværkere og butikker
Claus Agerskov, saldi.dk og kasserer klid.dk

Claus fortæller om hvorledes man nemt kører den mindre virksomheds
ordreindgang, fakturering og regnskab over nettet, så man har
adgang til det overalt.

1. Økonomisystemet SALDI generelt
En hurtig gennemgang af SALDI's elementer samt enkle prisstruktur.

2. Fordele ved brug af SALDI for håndværkere
Jobkort ved brug af små bærbare med mobilt bredbånd.
Flere lagre, hvor hver bil kan have sit eget lager.

3. SALDI-kassen - kasseterminal integreret med SALDI
Direkte bogføring og opdatering af lagerstatus.

Demonstration af Linux, og SALDI

Entré gratis for medlemmer af KLID, DKUUG og Prosa ved tilmelding
senest dagen før. For andre koster det 50 kr. Kommer man uden
tilmelding koster det 50 kr ekstra.

Tilmelding på KLID's hjemmeside.

Arrangører: klid.dk

Videresend gerne invitationen til andre.

Vel mødt
Olaf Zinck og Keld Simonsen
 
SALDI 3.0 med meget nyt PDF Udskriv Email
Skrevet af Claus Agerskov   
Mandag, 17. maj 2010 13:45

SALDI 3.0 er udgivet med mange interessante nyheder.

Kasseterminalen SALDI-kassen er den største nyhed, hvor det nu er muligt at integrere en kasseterminal direkte med resten af økonomisystemet, så lager og regnskab er opdateret efter hvert salg. Løsningen har kørt siden januar i flere butikker, hvor SALDI-kassen har stået sin prøve med bravour.

Budgettering kan nu foretages direkte under Regnskab, hvor du har mulighed for såvel at indtaste tallene direkte eller som procentsats i forhold til året før. Rapporten Resultat/budget giver dig så overblikket over udviklingen i forhold til det budgetterede, som kan ses måned for måned.

Du kan nu hurtigere finde frem til en bestemt kunde med den nye debitorliste, hvor du selv kan vælge felter samt sortere eller filtrere på disse. Kunder kan også tilknyttes et vilkårligt antal kategorier, som så kan vælges tll eller fra på listen.

De nye rabatgrupper giver dig mulighed for at tildele dine kundegrupper individuelle rabatsatser for hver varegruppe i en såkaldt rabatmatrix.

I kassekladden kan du se de seneste fem modposteringer ved at klikke i det tomme modpost-felt. Desuden er det nu muligt at ændre beskrivelsen af kassekladden, efter den er bogført.

Af andre nyheder kan nævnes:

  • Jobliste fra Debitorkort ved valg af jobkort
  • Bynavn ved opslag på postnummer alle steder, hvor postnumre kan angives
  • Momstrukturen er ændret så moms på varegrupper styres efter kontoplanen
  • Opdele en ordre i en fortsat ordre og en restordre
  • Betalingsid kan sættes til kundeid og fakturanummer samtidigt

Vi takker alle brugere og især dem, som har bidraget økonomisk til disse nyheder i SALDI.

 

 
Kasseterminal til SALDI PDF Udskriv Email
Skrevet af Claus Agerskov   
Tirsdag, 11. maj 2010 23:28

Det sidste nye skud på SALDI-stammen er en 100% integreret kasseterminal kalde SALDIkasse.

Når der registreres et salg i en SALDIkasse, så bogføres direkte i SALDI, hvor lageret også tælles ned, så man har fuldstændig overblik over sin forretning i SALDI.

Flere kasser og ekspedienter kan håndteres, hvor der kan benyttes stregkodescanner, berøringsfølsom skærm, mus og tastatur til håndtering af salg. Betaling kan foretages kontant, på kundekonto med loft og selvvalgte kort samt fordeles mellem disse. Både gavekort og tilgodebeviser håndteres også.

SALDIkasse har kørt i drift i to virksomheder siden januar. Den ene er en legetøjsbutik i Bagsværd via vores normale webtjeneste. Den anden er Sundkiosken i Egedesminde (Aasiaat) i Grønland med otte kasseterminaler fordelt på tre lokationer, som håndteres af en lokal SALDI-server. Sidstnævnte har hentet en besparelse på over 66% i forhold til den tidligere løsning - inklusiv al hardware.

Se mere på SALDIkasse.

 

.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 13
Få nyheder fra SALDI i din indbakke




Webudvikling Wied Webdesign