SALDIkasse

SALDIkasse er kasseterminalløsningen til økonomisystemet SALDI.

SALDI og SALDIkasse
SALDIkasse er 100% integreret i SALDI, hvor hvert salg bogføres og nedskriver lageret direkte, så SALDI løbende har opdateret sit regnskab og lagerstatus.

Der er mulighed for flere kasseterminaler og ekspedienter, hvor ekspedienterne også kan tilknyttes provision på de enkelte varegrupper. Hver kasse kan tilknyttes sin egen konto, så det er muligt direkte at se salget for den enkelte kasse.

Der er automatisk mængderabat ved nok forekomster af samme vare i samme handel. Mængderabat og tilbud kan tidsbegrænses i indstillingen for varen. Her er det også muligt at tilknytte en ekstra vare, så man får en samlevare - eksempelvis en sodavand tilknyttes den tilhørende flaskepant.

Selve kasseterminalen SALDIkasse
Stregkodescanner kan benyttes, hvor vare efter vare kan indscannes lige efter hinanden. Der kan foretages vareopslag på alle varer samt mulighed for indtastning af varenumre både via tastatur og mus samt berøringsfølsom skærm (touch screen).

For dem der benytter tastatur er der genveje ved at skrive et enkelt bogstav, så ekspedition kan forløbe hurtigere.

Der er flere betalingsmuligheder som kontant, på konto (med loft), dankort samt oprettelse af flere andre kort samt mulighed for fordeling af betaling på disse. Udestående på kundekonto kan ligeledes indbetales direkte.

Udskrivning af gavekort og tilgodebeviser samt betaling med disse.

Bonprintere som understøtter ESC-POS kan umiddelbart benyttes. Hvis bonprinteren understøtter Postscript, så kan bon'er tilrettes dine ønsker 100%.

To løsninger i drift siden januar
SALDIkasse har siden januar kørt i drift henholdsvis via vores webtjeneste i en legetøjsbutik i Bagsværd og som en samlet lokalløsning med egen SALDI-server for Sundkiosken i Egedesminde (Aasiaat) i Grønland, som består af otte kasseterminaler fordelt på en dagligvarebutik, en detailforretning og et fælles lager. Sidstnævnte er en totalløsning inklusiv al hardware til under en tredjedel af prisen for den forrige løsning.

Forhandles gennem it-pakken.dk
SALDIkasse forhandles blandt andet gennem it-pakken.dk i samarbejde med adena IT. På it-pakken.dk sælges også andre it-løsninger til opstartsvirksomheder baseret på Open Source, så man kan komme i gang for små midler.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om SALDIkasse ring da venligst på telefon 46 90 22 08.

 

Webudvikling Wied Webdesign